• Øg dit velvære og dit overskud

    OPUS betyder behov på latin og alle har et behov for kropsterapeutisk behandling i større eller mindre omfang.

  • Øg dit velvære og dit overskud

    OPUS betyder behov på latin og alle har et behov for kropsterapeutisk behandling i større eller mindre omfang.

  • Øg dit velvære og dit overskud

    OPUS betyder behov på latin og alle har et behov for kropsterapeutisk behandling i større eller mindre omfang.

Kropsterapi kan hjælpe dig

Vidste du, at din krop hele tiden kompenserer for dine spændinger og ubalancer. Din krop er faktisk rigtig god til det. Men hvor længe skal din krop kompensere og kæmpe, før du lytter til den? Øg dit velvære og dit overskud med en kropsbehandling hos Opus Kropsterapi. Du kan booke en tid her på siden, hvor du også kan læse mere om kropsterapien og selve behandlingen. Du kan til en hver tid ringe mig op hvis du sidder med spørgsmål og lignende. Behandlingen er ikke kun til dig som allerede oplever ubalancer eller på anden måde føler dig belastet, den er også til dig der vil forebygge lidelser, vedligeholde en sund krop eller forbedre dine fysiske og psykiske præstationer.

Kropsterapi

JAPANSK LIFTING

Cupping

Øreakupunktur

Mød Karen-Sofie
Jeg hedder Karen-Sofie og er uddannet Totum kropsterapeut. I mit daglige arbejde med mine klienter er jeg drevet af at hjælpe dem til at få det bedre i deres krop og sind. Jeg er meget passioneret omkring mit arbejde og nysgerrig på kroppens tilstand og den mulige vej til at få den til at føles let og fri igen. Derudover er jeg er mor til to børn og gift med Frederik.
Nyt fra bloggen
Det kan du takke dit lymfesystem for, så du skal behandle det godt!

Det kan du takke dit lymfesystem for, så du skal behandle det godt!

Dit lymfesystem sørger for at dræne din krop for overflødig væske og er samtidig en essentiel del af dit immunforsvar. Lymfesystemet er med andre ord et vældig smart system som har godt af kropsterapeutiske behandlinger og som derved er med til at øge kroppens egen restitution.

Du har omkring 600 af dem. De sidder rundt omkring i din krop, disse små bønneformede lymfeknuder. Lymfeknuderne er forbundet via et fintmasket net af lymfekar, og sammen udfører de et fantastisk oprydningsarbejde i din krop.

Først vender vi blikket mod lymfekarrene, der har den fornemme opgave at opsamle den væske, dit væv ikke har brug for. Når blodet løber rundt i kroppen, siver der nemlig væske med ilt og næringsstoffer fra blodbanerne ud til cellerne i det omkringliggende væv. For meget ophobet væske giver ømt væv og ømme led.

– Den overskydende væske bliver opsamlet af de små lymfekar ude i vævene. De små lymfekar løber så sammen og bliver til større og større lymfekar, som transporterer lymfevæsken tilbage til blodbanen igen oppe ved de store vener ved halsen.

Dit lymfesystem sørger for at dræne din krop for overflødig væske og er samtidig en essentiel del af dit immunforsvar.

Væsken i lymfekarrene bliver presset rundt i kroppen ved, at lymfekirtlerne bliver presset sammen, når man bevæger sig og ved vores vejtrækning. Væsken føres tilbage mod hjertet ved hjælp af nogle muskler, der sidder i lymfekarrenes væg og ved hjælp af kroppens muskler. 

– Derfor hjælper motion og massage/kropsbehandlinger og det at holde musklerne i gang på lymfedrænagen, det vil sige lymfesystemets evne til at optage den overflødige væske og restituere hurtigere.

 

 LYMFEKNUDER ER DIN KROPS FORSVARSVÆRN 

Lymfeknuderne er formede som bønner og er mellem en halv og to centimeter store, afhængigt af hvor de sidder i kroppen.

Der er især mange lymfeknuder i armhulen, lysken, halsen, omkring tarmene og i bughulen.  Disse områder er præcis områder der som oftest bliver arbejdet meget på i en Totum kropsbehandling. Også tarmene og luftvejene er godt bemandet med lymfeknuder, fordi det er typiske indgangsporte for bakterier og virus. Lymfeknuderne består af specielt væv af lymfeceller – også kaldet lymfocytter.

Man kan sige, at lymfeknuderne fungerer som en slags opsamlingsstation, hvor der sker en opformering af forsvarsværnet. 

 

Lymfesystemet aktiveres under kropsbehandlingen.

 I en kropsbehandling er et af de første og vigtigste områder vi arbejder med – lymfesystemet. Vi starter faktisk behandlingen som udgangspunkt, netop med at aktivere lymfesystemet, ved den pulserende teknik. Armhulen, halsen og lysken er netop steder der bliver arbejdet med. Ved at hjælp af pulseringen sættes der gang i lymfeknuderne som går i gang med deres arbejde og sætter systemet i gang.

Under kropsbehandlingen arbejdes der meget med vejrtrækningen som et essentielt værktøj til både at kunne være i en evt. smerte, til at kunne slippe en spænding, til at sætte flow i blodomløbet i kroppen og til at aktivere lymfesystemet så kroppens egen restitutionsproces højnes og speedes op.

 

Skrevet af Totum kropsterapeut

Fie

Læs mere...

Selvværd – Slå dig selv i hovedet eller klap dig selv på skulderen

Selvværd – Slå dig selv i hovedet eller klap dig selv på skulderen

Selvværd er godt at have, men udmattende at mangle. Et lavt selvværd er med til at nedbryde kroppen og kan medføre depression, overvægt, akne, sår, vorter og flere langt alvorligere sygdomme. 

 

Grundlæggende er selvværd en følelse i mennesket, som kan fremtræde mere eller mindre positivt. Mange med lavt selvværd føler ikke, at de har værdi i kraft af den, de ER. Oplevelsen af hele tiden at skulle præstere og kun være værdifuld for det, de GØR og opnår i livet fylder. Du kender måske til det med at løbe stærkere og stærkere på arbejdet, præstere bedre og vise mere for at få lidt anerkendelse? Det slider! Udebliver anerkendelsen eller belønningen for det hårde slid så, kan du stå med følelsen af, ikke at være god nok, og det sætter sig i kroppen, som sorg, vrede, svigt og tristhed.

Som kropsterapeuter møder vi ofte klienter på briksen, som kæmper med deres selvværd og mærker de blokeringer, som det kan medføre.

 

5 roller når du har lavt selvværd:

 

Mobberen: Du er din egen værste mobber – Dine tanker om dig selv er negative. De kredser rundt og vokser sig større og større over tid. Din indre stemme er hverken venlig eller omsorgsfuld. Du ville aldrig have talt til en veninde, som du taler til dig selv. Du taler hårdt og slår dig selv i hovedet, når du har begået en fejl, stor som lille.

Fejlfinderen: Du dømmer dig selv for fejl, som er helt naturlige at begå. Ingen mennesker er fejlfrie og fejl er en del af vores udvikling og læring, men ikke mindst af det at være menneske. Tit vil du dømme dig selv for fejl, som du aldrig ville drømme om at bebrejde andre eller tillægge større betydning, hvis andre begik dem. 

Piedestalbyggeren: Du bygger piedestaler til andre, men ikke til dig selv. Kasper var vildt god til fodbold. Louise skrev altid de bedste og grammatisk korrekte stile og Katrine var en engel som alle kunne lide. I dit hoved får du skabt en forestilling af et supermenneske sammensat af alle de ekstremt gode sider hos andre. Et billede du slet ikke kan leve op til. Hvorfor ikke? Jo, fordi det billede ikke er virkeligt. 

Skammeren: Du møder modgang i livet og tager det på dine skuldre. Her har du endnu et bevis på, at du ikke er god nok. Kæresten går fra dig, og straks tænker du, at du ikke er værd at elsker, ikke har gjort nok eller har begået nogle fejl. I livet vil du møde modgang igen og igen, men hvordan du opfatter det er afgørende for dit velbefindende. 

Offeret: Du ryger lynhurtigt i offerrollen, når der ikke kommer resultater af din hårde indsats af venlighed eller arbejdsomhed. Hvorfor…? er et stort spørgsmål. Fuldfør selv sætningen. Det blokerer energien i kroppen og i det udsyn, du kunne have til alle de muligheder og gaver, der ligger lige foran dig.

 

Vi vil som mennesker jævnligt komme til at lave fejl og sammenligne os med andre, og vi kan lære af hinanden, men det skal ikke være målestokken for, hvad du er værd. Vi er forskellige og har hver vores svagheder og styrker. Til enhver situation er der nogle omstændigheder, tider og vilkår, som er så sammensatte og komplekse, at hele skylden ikke ligger hos dig, hvis overhovedet.  

 

Hvor kommer det fra?

Ofte er følelsen af selvværd tillært gennem oplevelser i barndommen, hvor vi af vores forældre, skole og kammerater har lært, hvilken adfærd og hvilke præstationer der havde værdi. Et godt selvværd stammer også derfra. Du lærte nok, hvornår du skulle tie stille, sidde pænt, hvordan du skulle opføre dig, hvad du måtte sige og ikke, hvornår og hvordan du måtte være vred eller ked af det. Selvom vi alle har været det igennem i større eller mindre grad, har nogle forældre været bedre til tydeligt at adskille deres forventninger til adfærd fra det, at deres barn er værdifuldt og elsket. Måske er de udefrakommende forventninger til os også blevet vores egne forventninger til os selv. Vi holder følelser inde, behersker vores vrede, græder når vi er alene, fordi vores frygt for ikke at være likable, rummede, forstået eller blot sete i flokken er stor. Vi kunne jo blive afvist, hvis vi råber ad kæresten eller kollegaen, når vi bliver trådt over tæerne? Når grænsen endelig er nået, og du siger fra, kan det have nogle konsekvenser. Du kan miste en ven. Men venskabet med dig selv vil bestå. Og da den eneste du med sikkerhed skal være sammen med resten af dit liv er dig selv, så er det måske ikke så dårligt at pleje netop det venskab ærligt og bedst?

 

Kropsterapien som din hjælp!

Selvværd handler om følelser, mest af alt om at stå ved dem og være tro mod sig selv. Med kropsterapien kan vi arbejde med selvværdet gennem åndedrættet og den dybdegående massage, hvor du igen kan få kontakt til din krop og mærke dine følelser. Hvad er det egentligt, du mærker og føler, og hvad har du gemt væk? Du vil blive guidet omsorgsfuldt gennem processen med at lære de følelser at kende og at give dem plads. Alle følelser er ok og kan rummes. Når du kan mærke, hvordan du har det, vil du også kunne mærke, hvad du har behov for og give udtryk for det. Og det er super vigtigt for ikke at energien i din krop stagnerer, og du kun lever livet halvt.  

 

Fordelene!

Når du er tro mod dig selv, vil du opleve, at omgivelserne responderer mere positivt på det, hvorfor du nok også med lavt selvværd mere oplever at blive forbigået, mens andre får fyldt turbanen med appelsiner. Når du siger ærligt fra, vil konsekvenserne ikke blive lige så drastiske. Grænsen du sætter respekteres, fordi din kommunikation bliver tydeligere og mere konstruktiv, når du ikke taler med ‘offerets’, ‘skammerens’ eller ‘fejlfinderens’ stemme. Knuden i maven, klumpen i halsen og spændinger i hovedet og skuldrene kan løsnes og forsvinde som disse byrder, indestængte følelser eller usagte ting bliver forløst. Bedst af alt, kan glæde og velvære flytte ind i din krop, og energien komme i flow, og nu kan du klappe dig selv på skulderen!

 

Skrevet af Helle fra Opus Kropsterapi

Totum kropsterapeut elev

Læs mere...

2 sider af samme krop

2 sider af samme krop

Du kan lære meget af din krop, hvis du bliver bedre til at lytte efter den.

Læs mere...

Lykkehormonet Oxytocin

Lykkehormonet Oxytocin

Kender du det med at overskuddet, energien og humøret ikke rigtigt er på sit højeste? Jeg kender det alt for godt til tider. Det kan være svært lige at overskue tingene og gøre noget ved det så vi igen kan føle os glade og oplagte.

Læs mere...

Ta’ ikke kun mine ord for gode varer
"Ved behandlinger hos Opus Kropsterapi er jeg smertefri samme dag og nogle dage efter. Effekten er så tydelig!..."
Tina S.R. Larsen
"Hun formår at løsne muskelgrupper ingen andre har kunnet nå indtil. Karen-Sofie er ekstrem passioneret og professionel..."
Merete Olsen, Salon Luxs
"Allerede efter 2 behandlinger stod det helt klar for mig, at Karen-Sofie kan noget ganske særligt..."
Anissa Maya Risberg Müller, Sahva

Du finder mig på
  • Opus Kropsterapi
  • Hirsemarken 1.B,
  • indgang D 1. sal

  • 3520 Farum
  • CVR 38570935
Kontakt mig på
  • Opus Kropsterapi
  • +45 5069 3268
  • kontakt@opus-kropsterapi.dk
Telefontider
Ingen faste telefontider. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon for at høre nærmere.

© 2018 Opus Kropsterapi