Mig, min klinik og min Corona krise.

Min lille klinik er tvangslukket, og selvfølgeligt er det fuldt forståeligt i disse tider. Vi skal passe på hinanden og os selv. Det kræver, at der sker handling, og det må man sige, der er sket.

Danmark er ikke det samme i øjeblikket. Vi er alle blevet revet ud af vores daglige rutiner, metoder og tankegange. Vi skal pludseligt forholde os til en anderledes verden. Det er som om, vi næsten er blevet invaderet af et virus-rumvæsen, som ligger som en sort sky over os. Jeg får selv det billede ind på nethinden fra filmen Independance Day.

For 2,5 år siden blev Opus kropsterapi min længe ønskede vej ud af et fortravlet lederjob og gentagne stressperioder, som belastede min krop og mit system, og ind i den verden som selvstændig. En drøm jeg har haft i et godt stykke tid, men som endeligt blev til virkelighed. Jeg er nu min egen chef. 

Ordet krise betegner en forandringssituation eller et kritisk vendepunkt. For mange virksomheder, personer og familier er det netop det, de står overfor nu. Et vendepunkt! Disse bekymringer og tanker omkring hele Corona-situationen, og hvordan det påvirker ens liv og hverdag nu, men også på sigt, kan sætte spor i kroppen. Spor som kan blive til spændinger, stress og angst.  Lige præcis det som en kropsterapeut kan afhjælpe ved arbejdet ved briksen. Men ikke i øjeblikket, og det er meget frustrerende!

I disse tider reflekterer jeg mere over, hvorfor jeg blev selvstændig Totum kropsterapeut, og hvorfor jeg vil kæmpe med næb og klør for at bevare min klinik.

Jeg blev selvstændig ud fra en passion.

Et ægte og dybtfølt ønske om at hjælpe andre ved et håndværk, der kan gøre en forskel for  de mennesker som har forskellige udfordringer både fysisk og psykisk.

Jeg blev selvstændige ud fra et behov om at træde ud af hamsterhjulet.

Nogle bliver ligefrem ”slynget ud” af det hamsterhjul og er kommet rigtigt slemt til skade, fx ramt af stress. De er blevet lappet sammen og har gentagende gange forsøgt at hoppe ind i hjulet igen, uden held.  Jeg er blevet slynget ud af det hjul nogle gange og kom også hurtigt ind i det igen trods den mærkbare dårlige effekt det havde på mit liv, min krop, min familie og netværk.

Jeg blev selvstændig Totum kropsterapeut, fordi jeg ville være frontløber.

Jeg fik vist og mærket, hvad denne behandlingsform kunne gøre for mange mennesker.  Det kunne ændre så væsentlige ting i folks liv, som derved gjorde, at der kom nyt syn på problemstillingerne, og at kroppen igen kunne finde ro. Jeg syntes ALLE burde kende til denne moderne og fantastiske behandling.

Jeg var drevet af ønsket om at kunne klare mig selv.

I mange år ønskede jeg mig at ”stå på egne ben”. Jeg har altid set op til de mennesker, der turde at springe ud i noget nyt og at starte egen virksomhed.  Modige mennesker, og nu er jeg selv en af dem, som nogle anser for at være modig.

Skidt være med janteloven for i disse tider er det vigtigt at være stolt af det man har præsteret og sat i værk. Så …Jeg ER modig!  Jeg ER tænksom! Jeg ER bekymret!  Jeg ER selvstændig og det håber jeg ved gud jeg fortsætter med at være efter Corona.

Pas på dig selv og hinanden derude.

KH Fie

 

Del denne side

balance, bekymringer, finde ro, kropsterapi


Du finder mig på
  • Opus Kropsterapi
  • Hirsemarken 1.B,
  • indgang D 1. sal

  • 3520 Farum
  • CVR 38570935
Kontakt mig på
  • Opus Kropsterapi
  • +45 5069 3268
  • kontakt@opus-kropsterapi.dk
Telefontider
Ingen faste telefontider. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon for at høre nærmere.

© 2018 Opus Kropsterapi