Behandlingen

Indledningsvis vil jeg først spørge ind til din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig. Efter samtalen starter selve behandlingen, hvor du vil ligge behageligt på en briks iført undertøj og med et tæppe over dig.
Muskelafspændning, der sætter gang i lymfe systemet

Jeg starter med muskelafspændning, der sætter gang i lymfe systemet, som er afgørende for at kroppen senere får fuld udnyttelse af massagen. Under behandlingen vil jeg guide dig i at bruge åndedrættet på en måde, som gør det nemmere at nå dybere ind i spændinger og åbne op for dit energi system.

Jeg arbejder med at løsne din krop ved hjælp af pulserende bevægelser, akupressur og led frigørelse af nakke og ryg. Nogle tryk kan forekomme smertefulde, men ved guidning til en fri vejrtrækning lærer du at slippe smerten og spændet, og du fornemmer en mere fri muskel og en forløsning i kroppen.

Behandlingen sætter gang i kredsløbet og aktiverer både lymfe systemet og blodgennemstrømningen i kroppen, hvilket medvirker til en udrensende effekt.

Afslutning på behandlingen med en kort samtale efter behov

Som afslutning på behandlingen, har vi en kort samtale, hvis der er behov for dette. Da jeg går effektivt ind og arbejder med spændinger i muskler og led, kan der efter behandlingen forekomme ømhed. det er helt normalt og kan sammenlignes med en omgang sund motion.

Behandlingen tager udgangspunkt i at krop og sind hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt. Ved at løsne spændinger i kroppen får man derfor også løsne psykiske spændinger.

Jeg behandler også sportsskader og påsætter Kinesio tape ved behov.

En behandling varer 60 minutter. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig. Du kan med glæde også læse de ofte stillede spørgsmål og svar nederst.

Behandlingen
"Stress er yderst ubehageligt at have tæt inde på livet. Jeg har selv prøvet det..."
- Karen-Sofie, Indehaver af Opus Kropsterapi
Stress
Stress er en af de største udfordringer hos danskerne . Du kender højest sandsynligt en, der er stressramt eller udviser stærke symptomer på stress. Måske dig selv? De typiske symptomer på reelle stressproblemer kan for eksempel være:
Hukommelsesbesvær
Søvnbesvær
Irritabilitet og aggressiv adfærd
Mere grådlabil og trist
Uro i kroppen
Anspændthed
Ondt i maven
Ondt i ryg og nakke
Hjertebanken
Angst, depression og udbrændthed
Tinnitus
Nedsat sexlyst og potens
Hovedpine og spændinger i nakke og kæbe

Hvis du kan krydse flere af disse symptomer af hos en ven eller dig selv, skal det tages meget alvorligt, og så vil jeg anbefale dig eller vedkommende at starte i stressbehandling, da det kan speede processen op med at få livet tilbage og stressen slipper systemet. Stress er yderst ubehageligt at have tæt inde på livet. Jeg har selv prøvet det.

Når jeg arbejder kropsterapeutisk med din stressbehandling, bliver der på en og samme tid arbejdet med at få dit nervesystem og din krop til af slappe dybt af. Der vil arbejdes meget med din vejrtrækning da det er nøglen til at få kroppen til at slippe den stressede tilstand og genfinde sine ressourcer.

Stress sidder i kroppen og er ikke kun et mentalt problem og derfor er kropsterapi en fantastisk behandling til at få din krop ud af din stresstilstand og genvinde sin normale balance igen. Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte mig.

Nakkesmerter

Nakkesmerter er en udbredt lidelse, som langt de fleste personer oplever på et tidspunkt i livet. Hold i nakken og andre nakkesmerter er karakteriseret ved en lang række af gener og symptomer, men sjældent specifikke, og kan medføre betydelige gener og funktionsevnenedsættelser i resten af kroppen, da nakken er helt essentiel for, hvordan du kan bruge din krop.

Rigtigt mange smerter i nakken og kroppen generelt kan afhjælpes ved, at du trækker vejret rigtigt, derfor arbejdes der fra starten af behandlingen altid med at få skabt mere plads til din vejrtrækning. Ved store nakkesmerter, og smerter i det hele taget, er det meget almindeligt, at du kun trækker vejret overfladisk i toppen af brystkassen og halsen, for smerter og spændinger er stressende for din krop, hvilket automatisk gør dit åndedræt mere overfladisk og derved giver det et usundt spændingsmønster i øvre del af kroppen.

Gennem pulserende massage, forskellige ledmobiliserende teknikker kombineret med, at du bliver mere bevidst om din vejrtrækning vil stivhed, smerter og spændinger langsomt løsnes og lette og derved skabe større lethed lokalt i nakken men også i resten af kroppen. Nogle gange kan smerterne afhjælpes af en enkelt behandling andre gange skal der et behandlingsforløb til afhængigt af om skaden er opstået akut eller er blevet bygget op over længere tid som følge af livsstilsvaner eller stress på arbejdet eller i privatlivet.

Rygsmerter

Rygsmerter har udviklet sig til en folkesygdom. Du kan måske selv nikke genkendende til, hvordan rygsmerterne spiller ind i din dagligdag? Du er måske irriteret over den manglende frihed og smerterne i ryggen, eller du er så plaget og hæmmet af smerter, at det går ud over din nattesøvn og humøret, og måske er din ryg så smertefuld, at det er en plage at tage tøj på om morgenen.

For din ryg og krop er det fysiske og psykiske nemlig to sider af samme sag, og kropsterapeutiske behandlinger virker lige godt på begge problemstillinger.

Den pulserende massage og de ledmobiliserende teknikker i kropsterapien kombineret med din bevidste vejrtrækning, reducerer din krops stress og spændinger. Har du behov for yderligere information er du velkommen til at kontakte mig.

Stress, nakkesmerter & rygsmerter
Ofte stillede spørgsmål og svar
Er der noget jeg selv kan gøre?
Det vigtigste, du selv kan gøre, er at være opmærksom på, hvad du mærker og føler. Træningen er fantastisk til at skabe bevisthed om, hvordan tilstanden er i din krop. Den virker som en slags selvbehandling og løsner langsomt i led og muskler. Derudover er det vigtigt at du og din krop får god og jævn søvn for at den kan komme i balance samtidigt med behandlingerne.
Hvor lang tid skal der gå mellem hver behandling?

Det kan variere meget, hvad den enkelte har brug for af antal behandlinger.

Jeg anbefaler behandlinger med 2-3 ugers mellemrum. Efter en behandling arbejder kroppen videre med de processer, der er blevet sat igang på briksen. Den skal derfor have tid til at hele og restituere før en ny proces sættes igang. Har du selv en fornemmelse af, at der skal gå mere eller mindre tid mellem behandlingerne, er det helt fint.t, der før føltes overvældende.

Hvad kan jeg forvente efter behandlingen?
Reaktionen på en behandling er forskellig fra person til person, og fra behandling til behandling. Du kan nogle gange opleve kroppen føles tung og afslappet, og andre gange let og fuld af energi. Nogle behandlinger kan være smertefulde og derfor kan der de efterfølgende dage føles ømhed nogle steder i kroppen. Ligeledes kan du opleve, at følelserne kan blive påvirket, fx. let irritable eller mere nærværende.
Hvor mange behandlinger har jeg brug for?

Det kan variere meget, hvad den enkelte har brug for af antal behandlinger.

En forstuvet ankel kan løsnes på 1 behandling hvorimod et barndomstraume kan tage flere år at tage hul på. Det er også afgørende hvor meget du selv er parat til at gøre. Du er velkommen til, at kontakte mig for at snakke om hvad jeg kan gøre for dig.

Ta’ ikke kun mine ord for gode varer
"Ved behandlinger hos Opus Kropsterapi er jeg smertefri samme dag og nogle dage efter. Effekten er så tydelig!..."
Tina S.R. Larsen
"Hun formår at løsne muskelgrupper ingen andre har kunnet nå indtil. Karen-Sofie er ekstrem passioneret og professionel..."
Merete Olsen, Salon Luxs
"Allerede efter 2 behandlinger stod det helt klar for mig, at Karen-Sofie kan noget ganske særligt..."
Anissa Maya Risberg Müller, Sahva

Du finder mig på
  • Opus Kropsterapi
  • Hirsemarken 1.B,
  • indgang D 1. sal

  • 3520 Farum
  • CVR 38570935
Kontakt mig på
  • Opus Kropsterapi
  • +45 5069 3268
  • kontakt@opus-kropsterapi.dk
Telefontider
Ingen faste telefontider. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon for at høre nærmere.

© 2018 Opus Kropsterapi